Skriftrullen

Skriftrullen
December 2019

Betalingsinfo:
for medlem af Arden Lokalhistorisk Forening og Arkiv
for år 2020.
Beløbet for enkelt medlem er 75,00 kr. pr. år og for par er det 125,00 kr. pr.
år.
Du kan indbetale beløbet på 3 forskellige måder:
1) Betale via MobilePay 2231 6115
2) Indsætte beløbet på foreningens konto i Spar Nord ktnr. 9818 reg. 2535
601014. Husk at skrive dit navn.
3) Kom og besøg os på Arkivet i åbningstiden – som er tirsdag kl. 13.00 –
17.00 og samtidig få en snak og evt. en kop kaffe.
Sidste rettidig betalingsdato er 10. januar 2020.
Ekstra donationer modtages med taknemlighed
Bestyrelsens beretning.
Snart skriver vi 2020, 2019 har generelt været et godt år og der er foregået rigtig meget de senere år på arkivområdet.
Oprettelse af arkiv.dk for nogle år siden, har betydet at brugerne kan sidde hjemme og granske i materiale på arkiv.dk samt indlæste kirkebøger på www.arkivalieronline og mange andre elektroniske sider som organisationer, foreninger og enkeltpersoner har gjort tilgængelige for ”slægtsforskere”
Advarsel: At ”slægtsforske” kan være stærkt vanedannende og kræve lang tid foran skærmen.
I år, 2019 har Arkivet haft 9199 besøg på arkiv.dk og til dato er der lavet 2046 A-fonde og registreret 7105 billeder. Disse aktiviteter har medført travlhed og dejligt mange besøgende på Arkivet og rigtig megen kontakt via mail.
Personel fra Arkivet forsøger at komme rundt i ”De 7 sogne” som hører under arkivet, det er et tidkrævende arbejde for det frivillige personel og vi er glade for den støtte og tilslutning vi modtager fra personerne i lokalsamfundene vi har besøgt i år og har kun et ønske om at endnu flere vil slutte op om Arkivets møder og arbejde.
Arkivet har i lighed med tidligere år tilbudt kurser/studiegrupper i
– Slægtsforskning
– Gotisk skrift samt
– Skriv dit liv (Fortælle- og erindringsværksted)
Kurserne er ikke blevet gennemført i år grundet manglende tilslutning. Kurserne forsøges gennemført i 2020 – Følg Arkivets tilbud på Hjemmesiden.
 
I de byerne Arden, Astrup, Rold, Rostrup, Vebbestrup, Valsgård og Oue, der indgår i Arkivets ansvarsområde forsøges der at etablere et afleveringssted for arkivalier (billeder, historier, referater fra foreninger m.m.) i Oue er der aftalt afleveringssted – på biblioteket om torsdage

Årets gang på arkivet.
 Foredrag og generalforsamling
I forbindelse med generalforsamlingen i marts berettede Niels Nørgaard Nielsen, Øster Hornum om de hændelser der natten mellem den 21. og den 22. april 1945 førte til at et stort britiske bombefly styrtede ned i Torstedlund Skov.
Senere er der rejst en sten ”Flyverstenen” på nedstyrtningsstedet og Niels Nørgaard Nielsen har samlet og udgivet en bog om nedstyrtningen.
 Byvandring
Der har været to byvandringer i Arden.
– I april var det to af Ardens kendte ”drenge” fhv. isenkræmmer Søren Bøgh og fhv. mekaniker Victor Wilhjelm, der førte an og berettede om livet i det gamle Arden krydret med anekdoter.
– I september var det fhv. vognmand Niels Jørgen Bertelsen der i samarbejde med Grænseforeningen havde opgaven at lede, berette og give eksempler på dagligdagen og livet i Arden.
 Arkivets besøg i Kreaklub Valsgård
Arkivet deltog i et velbesøgt møde i Kreaklub Valsgård. Mødet har resulteret i at Arkivet efterfølgende har været tilstede to gange og vi være med til mødet den 13. januar 2020.
 Da jernbanen kom til Arden
Titlen var i juni – august mdr. temaet for udstillingen i Kulturhuset. Der blev vist billeder og givet facts om transformationen fra byen ”Hesselholt” til byen ”Arden”.
 Oue, konfirmandstuen i september.
Der blev vist billeder fra området og orienteret om Arkivets arbejde.
 Daghøjskole i Arden
I fbm. Daghøjskolen i Arden 21/22 oktober orienterede Arkivet om ”Skriv dit liv” (Fortælle- og erindringsværksted) og gav et eksempel på hvorledes det kunne gribes an.

 En rejse langs Mariager Fjord
Per Andersen førte os i oktober med på en tur langs Mariager Fjord og rundt i Himmerland til de lokationer hvor Per’s slægtninge har/havde virket (Sjælland-slægten). Et meget velbesøgt arrangement.

 Julemarked i Oue den 23. november.
 Søndag den 1. december i perioden 13.00 – 16.00.
Dyk ned i den lokale historie på Arkivets stand i salen på Kulturhuset.
Der vil også være muligt at købe diverse bøger.

 Tirsdag den 17. december i tiden 14 – 16.
Arkivets traditionelle Juleafslutning med hyggeligt samvær, Gløgg og æbleskiver.

Aktiviteter i år 2020
 Aftenåbent på Arkivet i perioden 18.30-20.00 på flg. dage
– mandag den 6. januar.
– mandag den 3. februar og
– mandag den 2. marts.
 Personel fra Arkivet kan også træffes i
– Valsgård Forsamlingshus mandag den 13. januar i perioden 18.30-20.00
– Oue på Rosengårdscenteret torsdag den 6. februar i perioden 18.30- 20.00
 Der er generalforsamling onsdag den 11. marts 2020 i Arden kulturhus hvor gæstetaler vil være Pastor emeritus Viggo Uttrup.
Arkivets medhjælpere og leder siger tak for 2019 og på gensyn i 2020

Arkivet er åbent tirsdag eftermiddage i perioden 13.00 – 17.00.
Arkivet er lukket i juli måned og på enkelte tirsdage hvor medarbejderne er på kursus, detaljer fremgår af Arkivets hjemmeside.
Har man behov for materialer bør man kontakte Arkivet inden fremmøde
Adresse: Arden Lokalhistorisk Forening og Arkiv
Bluhmesgade 19. 2. sal, 9510 Arden
Telefon: 60 49 23 27
Mobil Pay 22 31 61 15
Mail – adr:
Hjemmeside: www.ardenarkiv.dk
Indlæg til Skriftrullen
Har du historien ?
– Skriv den til os.
– Send i brev som E-mail, på CD eller disketter.
– Forkortelser bør udelades.
– Fotos
                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                            Arden Lokalhistorisk Forening & Arkiv
En mindesten for Morten Træskokarl
Af Stefan Katic

Kilde: Kristeligt Dagblads Kronik 2. september 2019.

I Morgen indleder Dronning Margrethe sit tredages besøg i Slesvig-Holsten som optakt til 100-året for Genforeningen næste år.
Forud for den landegrænse, vi kender i dag, gik de to slesvigske krige 1848-50 og 1864. I den første af krigene, Treårskrigen, døde en dansk krigsfange den 3. september 1848 i byen Stade i det daværende kongeherredømme Hannover (som var en del af Det Tyske Forbund, der eksisterede indtil 1866, hvor Tyskland blev samlet)
Menig 19 af 5. Dragonregiment tredje eskadron, Morten Jørgensen Aldahl, blev født 1825. Han var storebror til min tipoldefar, Jens. Hvem var Morten, og hvad blev hans skæbne i krigen?
Familien boede i Aldalen i Rold Skov hvor de dyrkede småmarker og kålhaver – og snittede træsko. Fem par om dagen, syv på en god dag. Morten var træskomager ligesom sin far Jørgen Jakobsen Damborg. Da Morten var seks år, døde hans mor, Ane Margrethe, af en infektion efter en uheldig tandudtrækning, og faderen blev enkemand.
Af og til tog fatter Jørgen et læs nye træsko og pindebrænde på ryggen og vandrede op til Aalborg. Imens passede børnene hinanden og levede af de brødskiver, faderen havde sat frem. Træskomagere eller ej – børnene gik barfodede til et godt stykke ind i november.
Ved højtiderne har familien taget den lange tur til fods til Rold Kirke. Ellers var det skoven, som var deres liv. Der var kun én eneste grund til, at Morten Jørgensen – nu med efternavnet Aldahl – nogensinde kom til at se verden uden for sognet. Han var af bondestand, fyldt 22 år og skulle derfor stille som soldat i december 1847. Hvilke tanker der gik gennem hans hoved, da han en vinterdag forlod Aldalen og vandrede gennem skoven mod Tveden og Hobro og videre den lange vej til Randers, hvor 5. Dragonregiment lå? Var der en pige, som vinkede farvel og håbede på at se ham igen?
Tiden var anspændt, og da foråret kom, kom det til (borger)krig mellem Danmark og den slesvig-holstenske oprørshær, støttet af Det Tyske Forbund og Preussen.

Herhjemme vakte krigen for bevarelse af Danmark som helstat (det vil sige med Slesvig-Holsten) generelt stor begejstring og patriotisk vækkelse. Årsagerne til krigen har nok været noget abstrakte for en husmandssøn med få års skolegang. Vi kan kun gætte, for ikke et brev, ikke et foto, ikke så meget som en uniformsknap er efterladt efter ham. De få fakta, som findes om Morten Jørgensen, står i datidens kirkebøger, folketællinger, lægdsruller og enkelte aviser. Han blev konfirmeret, da han var 14 et halvt år (”god kundskab” er noteret ud for konfirmanden), blev vaccineret mod kopper – og kom ud at tjene som de fleste andre.
En noget senere kilde er bogen ”Tre slægter fra Rold” fra 1935. Den oplyser at Morten døde som krigsfange i (kongedømmet) Hannover, og tilføjer så kryptisk ”som følge af egen Dumdristighed, hvorved han paadrog sig en indre Sprængning”. Slægtsbogen oplyser så, at ”han ligger begravet på den stedlige Kirkegaard tillige med tre Landsmænd i en Firkant, på hvis midte står en Mindesten”
Findes stenen endnu? Jeg sender en mail til byarkivet i hansestaden Stade knap 50 kilometer vest for Hamborg.

Det er en stille og smuk sommerdag i Rold Skov Solen varmer skoven efter gårsdagens regnskyl. I dag – og fem slægtled og 171 år senere – står jeg i Aldalen med et gammelt, gnidret kort i hænderne. Huset findes på kortet, men nu er det for længst væk. Under det tykke mos i skovbunden øjnes konturerne af noget der kunne have markeret sti op til huset. Og en solbærbusk i granskoven tyder på, at der engang kan have ligget en have på dette sted. Få hundrede meter derfra plasker vandet lystigt op af Springkilden, en af Rold Skovs mange berømte kilder. Her må Morten og hans fem søskende givetvis have leget.

Ikke langt fra kilden fører et vadested over Lindenborg Å. I skovbrynet på den anden side af åen bliver man mødt af et trådhegn med et gult skilt med teksten ”Adgang forbudt – Militært område”. Det er indgangen til det store underjordiske bunkeranlæg Regan Vest, som Nordjyllands Historiske Museum er ved at gøre klar, så det i 2021 kan slå dørene op som Danskernes Koldkrigsmuseum. Den atomsikrede kommandocentral 60 meter under jorden med plads til regering og kongehus er milevidt fra det regimentsliv, der har mødt træskomagerkarl Morten Jørgensen i Randers. Mon ikke han har ranket ryggen ved udsigten til at skulle stille hos dragonerne, der som ”det tunge rytteri” spillede en central rolle i hæren?
7

Ved regimentet fik han tildelt en hest, en rød uniform, en dragonsabel og en hjelm med krummelurer. Lønnen for en mening var 14 skilling om dagen. I de militære beretninger fra dengang er det nøje noteret, hvor mange estandarter – det vil sige regimentsflag – man har erobret fra fjenden i kamp.

En måned efter krigens udbrud blev Morten og en del andre danske soldater overrasket i kamp ved Oversø/Oeversee syd for Flensborg. Den danske hær var på tilbagetog efter gårsdagens slag ved Slesvig by. Men hærlederen vurderede ikke, at fjenden ville følge med så langt nordpå, og forsømte at sætte nok vagtposter ud. Den 24. april 1848 foretog Mecklenborgske dragoner og Hannoveransk infanteri et angreb mod det danske 2. Jægerkorps, der blev støttet af dragonerne. 50 mand faldt i baghold og måtte overgive sig, deriblandt Morten Jørgensen. Han blev ført til en kaserne i byen Stade syd for Elben, hvor han døde den 3. september 1848, 23 år.
Slagene og fægtningerne i krigen er nøje beskrevet i militærhistoriske værker og er skildret i datidens pompøse malerier med drabelige kampscener med krudtrøg, sabeldueller og stejlende heste. Men ingen har noteret, hvordan de pårørende til hver af de 2254 faldne på dansk side har fået besked om dødsfaldet. Hvem fortalte familien hjemme i Rold Skov, at Morten var død i krigsfangenskab?
Fire år senere, i 1852, omtaler en række danske aviser udførligt, at der er blevet rejst en sten på Garnisionskirkegården i Stade over fire danske krigere, der døde af deres sår.
De følgende 167 år forsvinder stenen ud i glemslen herhjemme. Så får jeg svar fra byarkiv og kirkegården i Stade på min mail. Trods verdenskrige, luftbombardementer og dansk glemsomhed står stenen stadig. Godt Algebegroet, men teksten kan dog læses. Forsiden lyder:
Reist til Minde af samtidige Vaabenbrødre

Jørgen Andersen Brech Dansk Musketeer død i sit 28 år

Morten Jørgensen Aldahl Dansk Dragon død i sit 23 år

De døde som danske krigere I Stade i Aaret 1848

8

Navnene på bagsiden er Dragon Jørgen Jensen Østerled og Jæger Lars Jensen Jerup.

Stenen i Stade giver ikke meget svar på hvem Morten var. Men jeg er glad for, at den endnu findes. Mindestenen er i øvrigt langtfra den eneste danske krigergrav syd for grænsen. Indtil slutningen af Anden Verdenskrig betalte den danske stat for pasning af disse grave i udlandet. Så sent som i 1943 og 1944 modtog Krigergravstilsynet de sidste meldinger fra Tyskland, Polen og det daværende Tjekkoslovakiet, hvor gravene lå og ligger. I dag er Danmark et langt rigere land, så hvorfor ikke igen betale for at få vedligeholdt danske krigsgrave syd for grænsen? De er en del af historien. Det ville være værdig og konkret markering af 100-året for Sønderjyllands genforening næste år.

Stenen i Stade til minde om min tipoldefars bror, som døde i Slesvigske krig, fortæller ikke meget om hvem han var men jeg er glad for, at den endnu findes, skriver dagens kronikør

 

 
   

Skriftrullen

Juni 2019

Bestyrelsens beretning.

 Mandag den 11. marts 2019 holdt Arkivet sit ”Forårsmøde”. Niels Nørgaard Nielsen, Øster Hornum beretter om de hændelser der natten mellem den 21. og den 22. april 1945 førte til at et stort britiske bombefly styrtede ned i Torstedlund Skov.

De elleve besætningsmedlemmer blev dræbt ved styrtet. Den 6. oktober 1945 blev ”Flyverstenen” i Torstedlund skov rejst og den 22. juni 1947 blev de dræbte ”rigtigt” begravet ved en højtidelighed på Aarestrup Kirkegaard.

Ved den efterfølgende generalforsamling blev Berit Neergaard valgt til bestyrelsen, Helle Rye Christensen valgt som suppleant og Svend Eriksen nyvalgt som revisor.

Vi måtte samtidig sige farvel til Marie Prip og Gitta Brix.

Vi retter en stor tak til de to for det store frivillige arbejde de begge har lagt i foreningen og bestyrelsen.

Til foredraget og generalforsamlingen var der ca. 50 deltagere, og i pausen mellem foredraget og generalforsamlingen blev der serveret kaffe med boller, kringle og småkager.

Vi har ca. 160 betalende medlemmer, og kontingentet er fortsat 75 kr. for enkeltpersoner og 125 kr. for husstande.

Der holdes åbent i Arkivet tirsdag eftermiddag kl. 13 – 17. Der er lukket i juli måned og på enkelte tirsdage hvor medarbejderne er på kursus, detaljer fremgår af Arkivets hjemmeside.

Har man behov for materialer bør man kontakte Arkivet inden fremmøde.

Telefon:                  60 49 23 27

Mail – adr:              

Hjemmeside:           www.ardenarkiv.dk

Forårets aktiviteter.

I foråret har Arkivet søsat forskellige aktiviteter til fremme af kendskabet til Arkivet.

  • Byvandring i Arden

Onsdag den 24. april blev der afholdt en byvandring i Arden

Det var to af Arden´s kendte ”drenge” fhv. isenkræmmer Søren Bøgh og fhv. mekaniker Victor Wilhjelm, der havde tilrettelagt og gennemførte byturen.

Foto: Steen Steffensen

Der var 40 forventningsfulde borgere, der så frem til en aften i de to herrers selskab.

Det blev en munter aften, hvor Victor og Søren livligt supplerede hinanden med minder/skarnsstreger fra barndommen.

Der blev berettet om stationsbygningerne og træskofabrikken og diverse andre bygninger i Jernbanegade. Derefter gik gruppen til Østergade, Miehesgade og Vestergade, hvor der blev fortalt om manufakturhandlere, blomsterforretninger, cykelhandler, isenkræmmer, slagter, bagere og andet godtfolk.

Derefter kom man til Ardens ældste hus fra 1800 med bindingsværk og stråtag i Bluhmesgade, og ved det gamle bryggeri så man ølankre og sodavandsflasker med patentlukning.

Aftenen sluttede i Kulturhuset med spørgsmål, snak, kaffe og kage.

En stor tak til de to

  • Arkivets besøg i Kreaklub Valsgaard

Mandag den 6. maj besøgte Arkivet Kreaklub i Valsgaard.

Til arrangementet var der 35 fremmødte, der hørte om Arkivets arbejde og organisation.

Der blev vist gamle billeder fra byen. Flere fremmødte kunne genkende sig selv eller andre og fortælle små historier ud fra nogle af billederne.

Det er efterfølgende aftalt at Arkivet deltager efter behov i Kreaklubbens møder.

I pausen blev der serveret kaffe og kage til de fremmødte, som en af Kreaklubbens medlemmer havde bagt. Efter pausen fortsatte Anita med at fremvise billeder for forsamlingen.

Alle hyggede sig og nød at få viden og et historisk indblik i Valsgaards historie og udvikling. Der blev vist, debatteret, stillet spørgsmål og fortalt. Alt i alt i en fornøjelig aften.

Efter oplægget fremført af Anita, sad Lone Lindå og Berit Neergaard og modtog gamle billeder, skøder og pantebreve m.m. til registrering i arkivet. Mødet skulle slutte kl. 21.00, men endte med at strække sig til næsten kl. 22.00.

  • Biblioteket i Rosengårdscentret, Oue

Det er aftalt med biblioteket i Rosengårdscentret at de modtager arkivalier i åbningstiden.

Aktuelt

  1. juni – 12 august: Da jernbanen kom til Arden, er titlen på Arkivets udstilling i salen/Kulturhuset. Den viser billeder og lidt historie om det der skete med byen, da jernbanen kom til det daværende Hesselholt.

Billederne er fra ca. 1900 og til i dag, der viser udviklingen til den by, vi i dag kender som Arden.

I lighed med tidligere år vil der være billeder vi mangler årstal, sted, navne på personer m.m. det vil vi gerne have din hjælp til.

  

Efterårets aktiviteter

Aktiviteter fra foråret fortsætter og udbygges ved interesse fra lokalområderne.

  • Mandag den 9. september kl. 1900 i Konfirmandstuen, Oue:

Arkivet viser billeder og fortæller om arbejdet på Arkivet – Hvad kan bruges til?

Billeder og andre arkivalier kan afleveres denne aften.

  • Mandag den 23. oktober kl. 19 i Kulturhuset, Arden:

Foredrag ved Per Andersen, der tager os med på ”En rejse langs Mariager Fjord”.

  • Tirsdag den. 17. december på Arkivet:

Juleafslutning med gløgg og æbleskiver, hvor vi ønsker en Glædelig Jul og et

Godt Nytår til medlemmer og frivillige på Arkivet.

I ønskes en god sommer og på gensyn til efterårets opgaver og oplevelser.

Bestyrelsen takker for godt samarbejde i det forløbne år.

Arden 19. juni 2019

Otto Laursen

Berit Neergaard

Anita Rye Sørensen

Hanne Poulsen

Karen Margrethe Nielsen

Helle Rye Christensen

Lone Linaa

Adresse:                          Arden Lokalhistorisk Forening og Arkiv

Bluhmesgade 19. 2. sal, 9510 Arden

Åbningstid:                     Hver tirsdag kl. 13:00 – 17:00 (lukket i juli måned)

Telefon:                            60 49 23 27

Mail – adr:                       

Hjemmeside:                  www.ardenarkiv.dk

 En skildring fra Arden omkring 1928.

Af Karl Ladefoged.

Omkring 1928, da jeg begyndte at gå i skole, var der ikke så mange huse i Arden som der er nu. Byen bestod kun af nogle få gader. De fleste huse lå i Østergade- Vestergade samt Skovvej, Birkevej, Bluhmesgade, Jernbanegade, Mejerivej og Miehesgade. På Myhlenbergvej var der kun fem huse. Den store villa, som har nr. 10, var det sidste.

Husene ved Myhlenberg, som dengang var teglværk, hørte ikke til Arden og børnene derfra gik til i skole i Rold.

Forretningerne i Arden lå dengang næsten alle på Østergade – Vestergade samt Jernbanegade. På det tidspunkt handlede næsten alle landboer, der boede i hele Ardens omegn i Arden. De skulle nemlig alligevel til Arden hvor de afleverede deres slagtegrise på stationen. Her var der på området nord for stationen et stort træskur med folde omkring. Her blev grisene anbragt indtil de blev gennet op i jernbane-vogne for at blive transporteret til et slagteri. Jeg slutter denne skildring med at nævne, at der i Arden på dette tidspunkt var ca. 25 forretninger samt ca. 15 større og mindre industrivirksomheder og håndværksmestre.

Arden omkring 1930 – 1940

Af Viggo Hansen.

Fritidsfornøjelserne var få men noget var der dog. Fodboldklubben afholdt balaftner for at skaffe penge til klubarbejde. Derudover var der en såkaldt ungdomsklub, hvis eneste arrangement var et bal et par gange om vinteren.

Der var en afholdsbørneloge under I.O.G.T., som afholdt møder og fester for sine medlemmer men også her trak det økonomiske en grænse.

Der var dog vinterarrangementer, som man så hen til med forventning og glæde. Det var borgerforeningens teateraftener, hvor omrejsende teaterskoler gav forestillinger (f.eks. Gerda Christoffersens) et par gange om vinteren. Disse teateraftener trak fulde huse hver gang og så fik man sig en svingom efter forestillingen. Det helt store var dog Borgerforeningens årlige karneval. Hele hotelsalen blev indrettet ved hjælp af kulisser, som en eller anden facilitet f.eks. et skovparti, en byport o.s.v.. Samtidig havde man arrangeret optog af en eller anden slags som blev gjort meget naturlig ved at man i udstyrsforretningen havde lejet dragter og remedier. Her fok vi i mange år hjælp af Miehe familien som havde vinterhi i Arden dengang.

En Miehe datter gift med Chr. Rehder ejede Arden kro og en anden datter gift med Oscar Glauert boede i mange år i deres beboelsesvogn. Brødrene August og Christian Miehe med deres franskfødte fruer var ligeledes faste vinterbeboere.

Alle Mieherne var flinke til at være med ved fastelavnsfesterne. De havde erfaring for sådan noget og havde mange dragter, som de gerne udlånte.

Fastelavnsfesterne strakte sig over to aftener men debutaftenen var jo det helt flotte og mange deltagere var maskererede i mange flotte og morsomme forklædninger. Der var præmier til de bedst udklædte. Publikumspladserne var helt besatte og man havde en virkelig god aften. Anden dagen blev programmet gentaget for børnene, her var også altid stuvende fuldt.

Miehernes ophold i vintermånederne satte et vis præg på byen. Vi husker den vinter, hvor Bivognen opholdt sig her for at bygge cirkus sammen med klovnen August Miehe.

En anden cirkusfamilie, lagde beslag på al staldpladsen på Arden Gl. Kro. Det var mens rejsestaldenendnu var der. Der var mange heste og vilde dyr bl.a. en bjørn. Denne bjørn blev ret kendt, idet den bed en finger af staldpasseren. Han havde vist stukket hånden gennem nettet om bjørnens bur. Den samme familie havde en del heste og de oprettede en slags rideskole i byen. Man kunne dagligt se byens honoratiores ride ture på flotte heste og under ledsagelse af ridelæreren.

Et minde om Mieherne har vi stadig, nemlig Miehesgade. Her boede gamle fru Miehe, moder til børneflokken.

Vinteren var også den årstid, hvor de lokale ”skuespillere” spillede dilettant. Det har man gjort langt tilbage og der er gamle billeder af de optrædende.

Ligeledes lavede man lokale revyer, hvor det drejede sig om i viser at drille hinanden. Revysangene var vel ikke lige gode alle sammen men vi havde en forfatter i byen nemlig Otto Christensen, der under 2. verdenskrig var sognerådsformand. Han skrev ypperlige viser og forfattede fortællinger, der blev optaget i ugeblade og aviser. I sin ungdomstid i Arden lavede han en del revyaftener, som desværre ikke findes mere.

Jeg husker et par vers til melodien ”Sov dukkelise”. De lød sådan:

Vi har i Arden en slagter Gert        

 

se han er en slagter for mig.

Han gi´r os ej knogler, når vi forlanger skær

for Gerth er selv en god flæskesteg.

Ja, kom til Arden, skidt med Hobro

Arden, som har den dejligste kro

hvor kan man finder kønnere pi´r

hvor har man skræddere, som ingenting si´r

  Når jagten går ind, så går jægerne ud.

 

Kræn Miehe og Knudsen jeg ser,

De fyrer i bakkerne skud på skud,

Men Mikkel i skægget kun le´r.

Ja, kom til Arden, skidt med Hobro,

Arden, som har den dejligste kro,

Hvor kan man finde kønnere pi´r

hvor har man skræddere, som ingenting si´r

 

I det følgende vil jeg omtale, hvad byens forretninger bestod af og i hvilke antal:

Købmænd:

Der fandtes 5 købmænd og en brugsforretning. Heraf var de to store købmandsgårde på Jernbanegade. De to købmandsgårde havde udover almindelige købmandsvarer en stor afdeling med kakkelovne og tømmer (det var før man kendte til centralvarme). De havde en del isenkram men den største afdeling var nok korn. Og foderstoffer til landbruget. Hver forretning havde gerne 2 kommiser og 1 lærling og til at passe korn- og foderstoffer en såkalt gårdskarl. Han passede tillige opstaldede heste, hvortil hver forretning havde plads til 7-8 heste. Disse gårdskarle, havde en ret god supplerende indtægt i form af drikkepenge.

Manufaktur:

Der fandtes 3 manufakturforretninger. Den største var vel Rich. Nielsens, der havde til huse hvor kiosken ligger.

Skotøj:

Der fandtes 2 skotøjsforretninger, begge med reparationsværksted. Dengang lod man jo sit fortøj forsåle og reparere, når det var nødvendigt.

Bager:

Der var en tid med 3 bagerforretninger samt et hjemmebageri.

Skrædder:

2 skrædderforretninger sørgede for, at vi fik nyt tøj. Konfektion var ikke så kendt.

Sadelmager:

2 sadelmagerværksteder, hvoraf den ene også havde møbler. Arbejdet bestod jo meget i sadeltøjsreparationer for heste.

Cykelforretning.

Byen havde to forretninger, hvor nye cykler kunne købes og alle reparationer fås udført.

Isenkræmmer:

Der fandtes i flere år en stor isenkræmmerforretning på Jernbanegade, men den ophørte og gav plads for nuværende isenkræmmer Bøgh´s forretning, der oprindelig var en træhandel. Altså en forretning der havde træsko og forskellige slags redskaber.

Boghandel:

Der fandtes en boghandel med stor kapacitet.

Urmager og guldsmed:

En forretning der altid havde et ret stort og godt udvalg og tillige virkede som optiker-forretning.

Gartneri med forretning:

En gartnerforretning samt et par mindre grønthandlere.

Cigarforretning:

En forretning.

Pålægsforretning:

En mindre forretning på Skovvej.

Slagterforretning:

To forretninger.

Murerforretning:

To mestre

Snedker og tømrer:

En mester.

I den nærliggende Store Arden fandtes en stor købmandsforretning, der beskæftigede 2 kommiser. Forretningen havde stort salg til landbrug og det medførte, at den havde fast kørsel med eget hesteforspand efter varer, der kom pr. bane til Arden.

Stor Arden havde desuden selvstændig smedeforretning.

I mange år drev Bolette Borup udsalg af slagtervarer i egen forretning mens manden drev murerforretning.

Af beskæftigelsesmuligheder skal nævnes Rold Skov Savværk, der en overgang havde langt over 100 mand beskæftiget. Savværket havde en stor afdeling, der fremstillede træsko og en afdeling der fremstillede emballage (fiskekasser).

Byen har været præget af savværket, der altid var sikker på at få valgt deres egen repræsentant til sognerådet. Denne repræsentant var altid valgt blandt træskoafdelingens personale. Denne afdeling var i egene sammenhængende lokaler og det medførte at man havde let ved at tale sammen om dagen og især når fløjten havde afsluttet arbejdsdagen.

Savværket drev tillige et teglværk (hvor Søren Vangsted har sit byggefirma). Her var mange beskæftigede og det var hele døgnet, idet der under brændingen af mursten skulle være kontrol i døgnets 24 timer. Leret til stenene hentedes rundt om teglværket og kørt dertil pr. tipvogn (nogle smådamme viser endnu hvor nogle af lergravene lå). Efterhånden blev det nærliggende lerlag opbrugt. Man forsøgte i nogle år med at afhente ler i en lergrav mellem Astrup og Terndrup men det kunne ikke betale sig, hvorfor teglværket blev nedlagt.

Træskofabrikken svandt også ind. Der kom andet og lettere fodtøj, så fortøjsmarkedet skiftede.

Søren Justesen en af savværkets træskoarbejdere, startede egen træskofabrikation som nu er ophørt.

En anden god arbejdsplads var skoven.

Rold Skov Savværk, der så vidt jeg har fået fortalt var landets største var storforbrugere af råtræ og brugte adskillige tusinde kubikmeter om året. At skove disse store træmængder krævede megen arbejdskraft. Man havde overhovedet ikke motordrevne save så alt foregik pr. håndkraft, så det tog sin tid at fælde et stort grantræ og derefter kviste det og save det i passende længder. Transporten af træet til savværket krævede meget. Alt træ blev kørt på hestevogn og da der var grænser for hvor stort et læs hestene kunne trække på dårlige skovveje var der behov for mange køretøjer. Disse mange køretøjer var jo et almindeligt syn hver dag gennem byen. De gav ofte trafikproblemer, især når disse lange læs skulle svinge fra Skovvej eller Blåkildevej ud på byens hovedgade. Der blev undertiden knust en rude.

Tørvefremstilling spillede også en beskæftigelsesmæssig rolle, idet tørv var det almindeligste opvarmningsmiddel man kendte. Da byen var så godt som omgivet af moser var det nærliggende at fremstille tørv. Jeg har tidligere omtalt den store tørvefabrik i Vejrholt mose. Ud over den var der mange små tørveproducenter. Det var dog almindeligt at man selv fremstillede sine tørv. Man købte simpelthen tørvemassen og betalte som regel 1 kr. for tørvemasse til 1000 stk. tørv Man kunne så efter eget ønske lave skæretørv eller æltet tørv. De æltede tøer var de bedste men også mere arbejdskrævende at fremstille. Al tørvemassen var heller ikke egnet til æltning.

Af anden virksomhed kan nævnes ølbryggeriet i Blumesgade. Indehaveren solgte dette efter 1. Verdenskrig og flyttede til Gudumholm, hvor han driver en sodavands-fabrik m.v.

Bryggeriet i Arden stoppede også efter nogle år med sodavandsproduktion.

En virksomhed med flere ansatte var Arden Maskinfabrik, der lå hvor Shelltanken (Go-on) er. Her var der 4-5 svende og 2 lærlinge. Fabrikken var kendt for fremstilling af vindmøller (Klapsejlere) Hans Justesen´s møller kunne ses på gårdene i et meget stort område.

Også DSB var en god arbejdsplads. På kontoret var der altid en stationsforstander, 2 trafikassistenter og 1 elev, dertil kom 4 portører og en i pakhuset til at modtage og udlevere varer. Til at passe banelegemet var der en Baneformand, der havde et antal fast ansatte banearbejdere. Derudover anvendtes en del ekstraarbejdere til større arbejder og til afløsning i ferier. DSB kontoret var også postkontor og mange år var der en faguddannet postassistent. Området var stort med arbejdspunkter i Haverslev – Mejlby mod vest og Astrup – Tisted mod øst.

 Skriftrullen
   December 2018

 Hilsen til ”Skriftrullen” december 2018 fra formanden.

Igen et år er gået, og dette er december udgaven af Skriftrullen. Her vil jeg benytte lejligheden til at sende en tak til alle aktive hjælpere på Arkivet. Uden frivillige kunne Arkivet ikke eksistere.

Der bliver klippet, sorteret, scannet, læst, tastet ind i systemet, gransket i bøger, protokoller og skrivelser. Der er også opsøgende arbejde med fotografering og video-optagelser. Ligeledes er der møder med fremvisning af billeder fra lokalhistoriske områder.

Alle interesserede kan gå ind på www.ardenarkiv.dk og finde deres slægts historie, deres egns eller bys historie eller måske forhistorien fra foreningslivet.

Der skal også lyde en stor tak til bestyrelsen samt kassereren for godt samarbejde.

I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.

De bedste hilsner

Marie Prip, formand

Aktiviteter i sommeren 2018

Som tidligere år var der i juli og august måned opsat plancher med fotos i Kulturhusets sal. Det var hensigten, at besøgende kunne registrere evt. genkendelser af de personer, der er på billederne. Det var dejligt – igen i år – at konstatere, at der er stor interesse for vore mange billeder. Vi har således været i stand til at sætte navne på flere genkendte personer. Tak for indsatsen.

 

 

 

Foredrag

Ved et velbesøgt arrangement den 17. oktober 2018 fortalte Bjarne Back Nielsen om det store og spændende arbejde og mange udfordringer, han havde haft i forbindelse med tilblivelsen af bogen ”Astrup – en himmerlandsby”. Bjarne fortalte levende og med himmerlandsk underdrivelse om de mange gode oplevelser og det hårde arbejde, han havde haft med bogen. I øvrigt overvejer Bjarne at gå i gang med næste bog i rækken af gode fortællinger. Bogen kan købes på Arkivet til kr. 150, og Bjarne har doneret alle indtægter fra salg af bogen til Arkivet. Stor tak skal lyde til Bjarne.

Udsnit af bøger til salg på Arkivet:

Bjarne Bach Nielsen: Astrup – en himmerlandsby til kr. 150.

Lions Clubber i Himmerland: Barn af Himmerland XX til kr. 225.

Hvad kan man finde på arkivet v/arkivleder Anita Sørensen

Der kommer til stadighed nye materialer på arkivet, og heldigvis er en del af de modtagne materialer tilgængelige for offentligheden. For nylig modtog Arkivet arkivalier, som har tilhørt Kristian Wilson Schmidt. I arkivalierne nævnes Ardens første læge Hans Jørgen Schmidt, der kom til Arden i 1890’erne.  Doktor Schmidt fandt kærligheden i Arden og giftede sig med Jensine Petrine Dagmar Wilson den 16. august 1900 i Storarden kirke. Bruden var datter af Madam Wilson på kroen. Dette er blot en flig af en meget interessant familie-krønike, og materialet kan ses på Arkivet.

Arden Arkiv arbejder for tiden med at fotografere og registrere ejendomme i Storarden og i Astrup. Der indsamles samtidig oplysninger om ejendommene.

Fotografering og registrering foregår som frivillig indsats til gavn for os alle.

Hvis nogle af vore medlemmer ligger inde med oplysninger om ejendomme m.v., vil Arkivet meget gerne låne materialet til kopiering.

Arkivet er specielt interesseret i billeder af ejendomme – jo ældre des bedre – gamle skøder og matrikelkort samt andet materiale.

Som nævnt behøver man ikke give os materialet – vi vil gerne låne det til kopiering/scanning.

Det er hele den tidligere Arden Kommune vi er interesseret i.

En tidligere Rold-borger, Marianne Adamsen, f. Kragelund, har udarbejdet et lille skrift, som vedhæftes Skriftrullen.

Juleafslutning

Traditionen tro er Arkivet åben tirsdag, den 18. december kl. 15:00-17:00, hvor interesserede er velkomne. Der serveres æbleskiver og gløgg.

Arkivet er lukket mellem jul og nytår.

Aktiviteter i det kommende år

Arkivet har fået lovning på, at to af Arden’s kendte ”drenge” vil være guider på en byrundtur i løbet af foråret. Det glæder os rigtig meget, og når den endelige aftale og tidspunkt er på plads, vil vi straks orientere medlemmerne.

Generalforsamling

Den ordinære generalforsamling afholdes den 11. marts 2019 kl. 19.00 i Kulturhuset i Arden. Vi opfordrer vore medlemmer til at sætte kryds i kalenderen, så vi igen kan få en velbesøgt ordinær generalforsamling.

Hjemmeside:

Vores hjemmeside opdateres løbende med nyheder og nye tiltag – se www.ardenarkiv.dk

Kontingentbetaling:

Der er tid til fornyelse af årskontingentet. Kontingentet for enkeltpersoner er kr. 75 og for par kr. 125.  Beløbet bedes indbetalt senest den 05. februar 2019

Kontingentet kan indbetales således:

–  Til bank  Reg.nr. 9815 Konto nr. 2535 6010 14 (Spar Nord) HUSK at anføre navn i

feltet “Tekst til modtager” eller

–   MobilePay 86 407 eller

–   På Arkivet om tirsdagen i tiden 13:00 – 17:00 (der er kaffe på kanden).

Med ønsket om en rigtig god jul sender alle fra Arkivet de bedste ønsker om godt samarbejde.

Med venlig hilsen

P.b.v.

Marie Prip

Formand

   

Billede taget ved Post- og Telegrafvæsenets bygning mellem Gravlev og Støvring, her lå der altid store driver.

Mine forældre, Karen og Jens Kragelund, fra hhv. Rold og Gandrup blev gift i 1945. Min far var startet som vognmand og mekaniker i Rold i 1941. En af de opgaver, han havde, var kørsel for Aalborg Amts Vejvæsen på hovedvej A10 mellem Støvring og Hobro, om sommeren var det kørsel med “vejholdet”, og om vinteren var det snerydning og sandspredning. Vejvæsnet havde også sit “eget” hold, chauffør på bilen var vores nabo, Carl Otto (udtalt på roldsk: Kallot) Begge hold sorterede under vejmanden. Vores chauffører var bl.a. Svend Bengtsen, Pit (Peder) Damborg, Vagn Madsen, Poul Larsen og til at begynde med på sneploven min farbror Marius, der var den første mekanikerlærling.

Kørselen om vinteren kunne være drøj, især om natten. Materiellet var under og lige efter krigen meget ringe, men en fordel var, at de selv kunne reparere det, når det gik i stykker, hvis der vel at mærke var materialer at gøre med. Jeg vil tro, at en af grundene til, at vi fik benzin- og dieseltanke var, at der skulle være brændstof til bilerne om vinteren især. Mens jeg var stor pige, altså inden jeg blev konfirmeret, fik vi også installeret en gammel bilmotor i kælderen under værkstedet, så vi havde egen strømforsyning, netop fordi det ikke var usædvanligt, at strømmen kunne forsvinde om vinteren. Vi blev alle instrueret i at starte denne motor, og jeg var virkelig ikke vild med tanken om at være alene hjemme, med en lommelygte i mørke at skulle ned i kælderen, finde frem til motoren og få den startet, plus at den syntes at larme infernalsk, når den blev startet, da der var lavloftet og det rungede nede i kælderen …… Det blev heldigvis aldrig aktuelt for mig, men tanken!

Da jeg var barn, var der vitterlig meget mere sne end nu om dage. På billedet fra vinteren 1950-51 (måske 1951-52?) ser man, hvor højt sneen når op. Sneploven kunne ikke klare den megen sne, så det blev “vejholdet”, som måtte skovle sneen væk. Billedet er taget på A10 lige uden for værkstedet, de to huse i venstre side er August-Niels’s og Lembs, manden til venstre er morbror Lavrids, min farmors bror, der var hjemme på besøg fra Amerika, ham i midten med kasketten er vejmanden, ham med stokken ved jeg ikke, men hunden er vores Gammel-Bjørn.

Billedet herunder er fra Tveden. Der blev harvet, fordi sne og is var så hård og sammenkørt, at sneploven ikke kunne stille noget op med det. Traktormanden ved jeg ikke, hvem er, men bag ploven er det Pit Damborg og foran står vejmanden.

                             
 
                 Skriftrullen

                                                                                                                            Maj 2018

Nyt siden sidst v/formanden

Dette er 2. udgave af Skriftrullen, og det er en glæde for bestyrelsen, at medlemmerne

har taget godt imod denne kommunikationsform. Som tidligere nævnt udgives Skriftrullen 2-3 gange årligt, og da vi er så heldige, at mange medlemmer har en e-mail-adresse, vi kan benytte – ja, så er der for Arkivets vedkommende også tale om en stor besparelse på portoen. Vi modtager med tak forslag til forbedring af Skriftrullen i form af eksempelvis gode historier og andre ideer.

Logo

Bestyrelsen udskrev en konkurrence i maj 2017 om logo for arkivet. Logoet skal visualisere arkivet, og vi kender vel alle genkendelsens glæde. Der indkom en del forslag, og forslaget fra Otto Laursen blev valgt. Logoet fremgår af denne udgave af Skriftrullen samt alle fremtidige både interne og eksterne skrivelser.

Foredrag

Ved et velbesøgt arrangement fortalte Vagn Aage Laustsen om et spændende arbejdsliv på Hammer Bakker. Det blev til et godt arbejdsliv i 57 år, så det var en erfaren person, der fortalte om den store udvikling i både pleje og måden at håndtere patienterne på. Vi fik endvidere et indblik i museet i Hammer Bakker. Vagn Aage Laustsen er en glimrende fortæller, som har trådt sine barnesko i Arden. Der var også gensynsglæde, idet en del af tilhørerne og Vagn Aage Laustsen kendte hinanden.

Juleafslutning

Traditionen tro holdt Arkivet juleafslutning den 19.12.2017, og igen i år gæstede mange medlemmer arkivet. Denne tradition vil vi gerne fortsætte. Det er så dejligt, at medlemmerne bakker op om arkivets aktiviteter.

Generalforsamling

Den ordinære generalforsamling blev afholdt den 14. marts 2018 i overværelse af 50 medlemmer og gæster. Samme aften meldte 3 personer sig ind i foreningen, og bestyrelsen kan således glæde sig over et flot fremmøde og medlemstilgang. Vi var så heldige, at Frank Skov igen påtog sig hvervet som dirigent.

Der var en enkelt udskiftning i bestyrelsen. Lone Linaa modtog valg som suppleant i stedet for Laurits Olesen, som ikke ønskede genvalg. Desuden havde Birgith Fogh meddelt, at hun ville stoppe som ekstern kasserer. Vi retter en stor tak til både Laurits Olesen og Birgith Fogh for den store frivillige indsats.

Ved efterfølgende konstituerende møde blev opgaverne fordelt som følger:

Formand Marie Prip

Næstformand og ref. Otto Laursen

Arkivleder Anita Sørensen

Kasserer Lone Linaa

Bestyrelsesmedlem Karen Margrethe Nielsen og Hanne Poulsen

Suppleanter: 1. suppleant: Gitta Brix og 2. suppleant: Lone Linaa

Revisorer Sven Franzen og Helle Christensen

Revisorsuppleant: Niels Jørgen Berthelsen

Bestyrelsen havde foreslået 2 vedtægtsændringer af § 10 og §14. Forslagene er af redaktionel karakter, og begge forslag blev vedtaget.

Den aflagte beretning, de nye vedtægter samt det aflagte regnskab for året 2017 og budget for 2018 kan ses på arkivets hjemmeside: www.ardenarkiv.dk

Før generalforsamlingen fremviste arkivleder Anita Sørensen en del fotos fra hele arkivets område. Der var mange genkendelser fra de tilstedeværende. Det er en god måde at få registreret, hvem der er på billederne.

Formanden glædede sig over den store opbakning til arkivets arbejde og aktiviteter. Bl. a. kunne nævnes en donation fra Lions Club på kr. 5.000,- som anvendes til en ny computer. Desuden har arkivet modtaget kr. 15.000 fra Gadelysforeningen. Beløbet skal bruges til en tiltrængt opgradering og sikkershedsopdatering af vores it-system. Endvidere har vi fået tilskud til annoncering fra pengeinstitutter, og i år har Rold Skov Savværk også været annonce-sponsor.

Formanden rettede en speciel tak til de mange, der dels benytter arkivet og dels arbejder frivilligt. Uden denne indsats ville det ikke være muligt at drive arkivet.

Bestyrelsen kan glæde sig over, at det er lykkedes at betjene arkivet med yderst kompetente frivillige medarbejdere på trods af sygdom. Der kommer mange gæster på arkivet. Nogle søger oplysninger og andre afleverer papirer, og det giver altid anledning til en god snak, og som regel er der kaffe på kanden.

Pladsmangel

Arkivet har pladsmangel, og det er en positiv udfordring. Det er lykkedes at få et fjernarkiv i Lindegården. Også her modtog arkivet sponsorbidrag, dels i form af professionel håndværksmæssig konsulentrådgivning, sponseret maling. VAKS-teamet udførte malerarbejdet, og en lokal murermester udførte murerarbejdet.

Aktiviteter i sommeren 2018

Som tidligere år vil der i juli og august måned blive opsat plancher med fotos i Kulturhusets sal. Det er hensigten, at besøgende kan registrere evt. genkendelser af de personer, der er på billederne. Udstillingen kan ses hele juli og august måned.

Aktiviteter kan ses på hjemmesiden.

Med ønsket om en rigtig god sommer sender alle fra Arkivet de bedste ønsker om godt samarbejde.

Med venlig hilsen

P.b.v.

Marie Prip

Formand

Åbningstider m.v.:

Arkivet er bemandet om tirsdagen fra 10 – 17. Åbningstiden er fra 13- 17.

I øjeblikket er arbejdsholdet: Anita Sørensen, arkivleder, Karen Margrethe Nielsen, Lone Linaa, Aase Vraa, Jan Rind, Berit Neergaard og Ellen Dehn Pedersen

Desuden klipper Ida Nielsen og Else Andersen relevant stof ud af lokale aviser. Også Kirsten og Niels Jørgen Berthelsen bidrager stadig med deres store viden.

Ønsker man at se arkivalier el. lignende, skal de bestilles 14 dage inden besøg på Arkivet.

Alle arbejder frivilligt under kyndig ledelse af arkivleder Anita Sørensen.

Arkivet er lukket i juli måned samt Grundlovsdag.

Adresse: Arden Lokalhistorisk Forening og Arkiv

Bluhmesgade 19. 2. sal, 9510 Arden

Åbningstid: Hver tirsdag kl. 13:00 – 17:00 (lukket i juli måned)

Telefon: 60 49 23 27

Mail – adr:

Hjemmeside: www.ardenarkiv.dk

Medlemskab: Man kan støtte lokalarkivet i dets daglige drift ved at indbetale et beløb på vores bank-konto eller ved at blive medlem. (husk afsender)

Kontingent er 75 kr. om året for en person, og 125 kr. for par. (husk afsender)

Der kan betales på følgende måder:

  • Direkte henvendelse på arkivet i dets åbningstid.
  • Spar Nord Bank på konto: 9818 2535 601014
  • Mobil Pay 22 31 61 15

NB: Vi har desværre måttet konstatere, at der er rigtig mange der endnu ikke har betalt kontingent for 2018.

Vi håber, I vil bruge én af de ovenfor nævnte muligheder senest 30.maj. Vi håber den manglende indbetaling af kontingent skyldes almindelig travlhed og ikke er et udtryk for manglende støtte og interesse for foreningen.

 

Lone Linaa
 

 

Arden Lokalhistorisk Forening og Arkiv
Bluhmesgade 19, 2. sal til venstre
9510 Arden
 
Åbningstiden: hver tirsdag kl. 13.00 – 17.00
Lukket hele juli måned
Tlf.: 60 49 23 27
CVR 32 927 157
 
Vores e-mail:
Hjemmeside: www.ardenarkiv.dk

 Kontingent: enlig 75 kr. par 125 kr.
 
Indbetaling kan ske til:

  1. Arkivet i åbningstiden
  2. Spar Nord Arden Konto:9818 2535 601014
  3.  mobilpay 22316115

 Husk at meddele flytning
Har du en e-mail adresse, vil vi gerne have den,
da vi  giver meddelelser ad denne vej.
 
 
 
Bestyrelsen:
Formand:Marie Prip  9856 5092
Blåkildeparken 21     9510 Arden
 
 Næstformand/Sekretær: Otto Laursen

Arkivleder: Anita Sørensen          9856 2050 / 2231 6115

Bestyrelsesmedlemmer:

Karen Margrethe Nielsen

Gitta Brix

Kasserer: Lone Linaa                        22634397

 

 

                               

.