Lokalhistorier

Har du en historie som du mener skal bringes så kontakt os

Rold Mølle

Her laa Rold Mølle 1848.

Denne sætning står indhugget i en lille natursten i engdraget ved åen vest for Rold. Sammen med de sparsomme oplysninger, vi finder i gamle skrifter, er det alt, hvad der er tilbage af en vandmølle, som lå her, og som var en del af den livsnerve, der var med til at holde den daglige tilværelse i gang i det det lille landsbysamfund.

Rold lå her ved en af Jyllands mest befærdede veje, hvor mange rejsende gjorde ophold.

Hvis de skulle nordpå igennem Rold skov skulle det helst ske om dagen, da skoven var tilholdsted for alskens røvere og troldtøj, der ikke just blev mindre i folks fantasi og dens tids overtro. Da det var kongen, der ejede Rold  og dens omliggende herlighed deriblandt Rold vandmølle, havde an her en vis pligt til at sørge for hans embedsmænd på deres rejser. Det var derfor ikke uden grund, at kongen i 1592 udstedte åbent brev til Christen Kjeldsen i Rold om, at han indtil videre må være fri for ægt, arbejde, landgilde og anden tyngde af gården i Rold, da han bor på alfavej og besværes stærkt af gæsteri af kongens, lensmandens og andres folk.

Hvornår møllen er blevet anlagt vides af gode grunde ikke, da den allerede nævnes 1231 i Valdemars jordebog. 18.6.1584 gav kongen herredsfoged Søren Bloch i Storarden forleningsbrev på Rold Mølle. Heri hedder det, at den er nedbrændt og endnu ikke helt opført. Han skal have den uden afgift og være forpligtiget til a t gøre møllen færdig og holde den i stand. da hans søn Jens Sørensen Bloch efterfølger faderen i 1632, får han også Rold Mølle med.

Møllens fæster er da Niels Christensen. Det går ham sikkert ikke alt for godt økonomisk, for han er blevet degnen i Storarden Laurs Mortensen skyldig 3 skp. rug i degnerenter for 3 år, desuden nogle æg, kager og ost for 2 år. men det var ikke kun fæsteren af møllen, der led under dårlige tider.

Møllens ejer Kronen var endnu dårligere stillet på grund af krigen med vor arvefjende svenskerne. Derfor pantsatte Kongen sit gods i Rold og deriblandt møllen til Mogens Friis til Faurskov den 18.9.1663.

22.8.1666 ses det af Magnus Jensens jordbog i Teglgaarden, at Rold Mølle var pantsat af Kongen til Søren Jensen, renteskriver i København, og igen af denne overdraget til Magnus Jensen. Der var virkelig dårlige tider for fæstelandbruget. Skatterne blev firedoblet i den sidste del af det syttende århundrede, ikke mindst på grund af den skønsmæssige matrikulering i 1664, hvor Rold Mølle står for mølleskyld 12 tdr. hartkorn, hvoraf ydes 24 tdr. mel.

Ved landmålingen 1682, der gik forud for den næste matrikulering, opgives jordtilligende til møllen at være 3½ td. land og 0,53 td. hartkorn.

Men da så 1688 matriklen kom, står hartkorn for avling til 1 skp 1fjdk og af maling 4 td 6 skp 1 fjdk 0 alb. Denne hartkorn størrelse forblv til møllens nedlæggelse i 1839 efter rentekammerets resolution af 28.8.1830. Ejeren var fra 1688 assessor Tyge Lasse, Myhlenberg, og mølleren er Jens Christensen.